Smagssans ejes og drives af Thomas Tranberg, hans familie og nogle meget familiære kokke, som alle brænder for firmaets vision og stolthed.

Vi driver forpagtninger med intern kantine og mulighed for ekstern catering, primært B2B.

Vores vision er at levere dejlig og smagfuld mad til en god pris og som gør vores kunder glade og giver medarbejder en bedre dag.

I familien sætter vi en ære i personlig kontakt og glade medarbejdere – det er vores recept til succes. Således er det ikke ambitionen at være en stor og uoverskuelig virksomhed. Vi skal kunne overskue alt og være med til at alle vores gæster får en god oplevelse – det gælder også dem med multiallergi, laktoseintolerance m.v.

Historien

Thomas er vokset op i et hjem, hvor mad og selskabeligheder var det helt store samlingspunkt.

De første bøger Thomas læste var kogebøger og han lavede selskaber til familie og venner allerede som 11 årig.

Mad og selskaber har altid været en stor passion for manden bag Smagssans. Det var derfor også naturligt for Thomas, efter sin studentereksamen i 1989, at hjælpe til i sin mors cateringvirksomhed, som dengang hed VIP Receptioner.

De første 10 år arbejdede Thomas som kok og tjener samtidig med at han på aftenskole videreuddannede sig målrettet til at overtage familieforetagendet. Da mor-Anni gik på pension I 2000 overtog Thomas madstafetten og satte for alvor skub i videreudviklingen af virksomheden.

Første skridt på vejen var overtagelse af Tappehallerne i Hellerup, der kunne huse selskaber med op til 4.000 deltagere. Derefter fortsatte rejsen mod kantinedrift og siden kastede Thomas sin kærlig på frokostordninger. I 2017 omfattede virksomheden 5 køkkener fordelt i hele København, 45 ansatte og en omsætning på ca. 50 mill.

2018 var et vendepunkt, da hovedkøkkenet brændte ned, men også startskuddet på en ny æra i Thomas’ madeventyr. Lokationer blev solgt fra og indsatsen koncentreret om 2 mindre køkkener, for på denne måde er vilkårene for at lave mad man er stolt af bedre. Med en mindre virksomhed kunne Thomas selv stå i spidsen for salg og kundeservice, hvilket virkelig ligger hans hjerte nær.

Læs mere