Smagssans ejes og drives af Thomas Tranberg, hans familie og nogle meget familiære kokke, som alle brænder for firmaets vision og stolthed.
Thomas er vokset op i et hjem, hvor mad og selskabeligheder var det helt store samlingspunkt.
De første bøger Thomas læste var kogebøger og han lavede mad til familie og venner allerede som 11 årig.
Mad og selskaber har altid været en stor passion for manden bag SMAGSSANS. Det var derfor også naturligt for Thomas, efter sin studentereksamen i 1989, at hjælpe til i sin mors cateringvirksomhed, som dengang hed VIP Receptioner.
De første 10 år arbejdede Thomas som kok og tjener samtidig med at han på aftenskole videreuddannede sig målrettet til at overtage familieforetagendet. Da mor-Anni gik på pension I 2000 overtog Thomas madstafetten og satte for alvor skub i videreudviklingen af virksomheden.
Første skridt på vejen var overtagelse af Tappehallerne i Hellerup, der kunne huse selskaber med op til 4.000 deltagere. Derefter fortsatte rejsen mod kantinedrift og siden kastede Thomas sin kærlig på frokostordninger. I 2017 omfattede virksomheden 5 køkkener fordelt i hele København, 45 ansatte og en omsætning på knap 50 mill.
2018 var et vendepunkt, da hovedkøkkenet brændte ned, men også startskuddet på en ny æra i Thomas’ madeventyr. Lokationer blev solgt fra og indsatsen koncentreret om 2 mindre køkkener, for på denne måde kan man lave mad man er stolt af. Med en mindre virksomhed kunne Thomas selv stå i spidsen for salg og kundeservice, hvilket virkelig ligger hans hjerte nær.
Den nye epoke i Thomas Tranbergs madeventyr blev skudt i gang med et nyt navn: Smagssans A/S, som vi kender i dag – med det altoverskyggende fokus at levere de bedste løsninger til kunder, der efterspørger frokostlevering, kantineordning eller mad til selskaber.
Smagssans er en succes, og Thomas er stolt over at have kunder, der har fået hans frokost i mere end 12 år.
Udover aktiviteterne i egen virksomhed tog Thomas i 2018 initiativ til at starte en brancheforening for frokost- og cateringfirmaer. Det førte først til en formandspost i Danske Frokost- og Cateringleverandører (DFCL) og sidenhen til rollen som formand for FrokostOversigten.dk.
En gennemgående drivkraft i alle Thomas’ gøremål er et brændende ønske om at styrke branchen, så både kunder, leverandører, investorer og ansatte finder den attraktiv, transparent og struktureret.
I 2020 blev startskuddet til vores digitale tidsalder affyret. Med vores eget IT-system kan vi tilbyde kunderne en online platform, hvor de kan tilrette alle deres bestillinger og justere mængderne i forhold til menuen. På den måde sikrer de, at der altid er nok af de populære retter – og ikke for meget af de mindre efterspurgte. De fleste kunder opnår dermed både markant mindre madspild og en attraktiv besparelse.
2025 – den 15. august fejrer Smagssans A/S sit 45-års jubilæum, mens Thomas kan markere 36 år i branchen.
Fremtidsplanen er at fortsætte driften af hjertebarnet Smagssans A/S og kontinuerligt arbejde for at udvikle og skabe en bedre branche for alle.
De sidste arbejdsår vil Thomas Tranberg dedikere til at dele ud af sin mangeårige erfaring og hjælpe unge, madpassionerede iværksættere godt på vej.